Røget lakserulle med hytteost og grøntsagsstænger

Røget lakserulle med hytteost og grøntsagsstænger

Lakserullerne egener sig også rigtig godt som en forret, hvor du i stedet for rugbrød serverer grove flutes til. Læg lakserullerne på en bund af babysalat og server hytteost blandingen ved siden af.

Brug evt. long sliced røget laks til lakserullerne, så bliver de rigtig flotte på festbordet.

Røget lakserulle med hytteost og grøntsagsstænger
 
Ingredienser:
Hytteost
  • 150 g hytteost
  • 6-8 blade basilikum
  • Saft af ½ lime
  • 4 skiver laks
  • 4 skiver godt rugbrød eller andet groft brød
  • 4 snack gulerødder
  • 1 snackpeber
  • 16 bønner
  • ½ agurk
  • 8 stængler purløg

Sådan gør du:
  1. Rør hytteost sammen med finthakket basilikum og limesaft.
  2. Kog de friske bønner 3 min. i letsaltet vand. Tag dem op af vandet og skyld dem omgående med koldt vand så de beholder den flotte grønne farve.
  3. Skær de øvrige grøntsager i stænger.
  4. Saml 2 af hver grøntsag i en lille bunke og rul lakseskiven rundt om.
  5. Bind purløg rundt om rullen.
  6. Fordel et lag hytteost på brødet og læg laksepakken oven på.

Tips:
Du kan sagtens erstatte grøntsagerne med dine ynglings grønsager – blot de kan skæres i stænger.